Coach maria berry
Hvem er jeg?
På denne side kan du blive klogere på, hvem jeg er, hvad min baggrund er, og hvorfor jeg arbejder med det, som jeg gør.

Mission
Som coach er min mission at støtte dig i at skabe de forandringer, du længes efter – så du kan leve et liv, der giver mening for dig, og hvor du trives som hele dig.
Gennem nærvær, refleksion og udvikling hjælper jeg dig med at finde hjem i dig selv og tage ejerskab over dit liv, så du kan stå stærkt, ærligt og autentisk i verden.
– Coach Maria Berry
Uddannelse
Jeg er certificeret mastercoach gennem Sofia Manning med særlige kompetencer inden for stress, konflikter samt par- og relationelle temaer.
Derudover er jeg PCC-certificeret coach både i 2022 og 2025 gennem International Coaching Federation (ICF), og DISC-certificeret via HRSolutions.
Jeg er uddannet socialrådgiver og har solid arbejdserfaring med udsatte børn, unge og familier – en baggrund, som styrker min evne til at møde mennesker med nærvær, faglighed og indsigt.
Erfaring
Gennem hele mit arbejdsliv har jeg arbejdet med mennesker – individuelt, i grupper og i teams. Det har givet mig en bred menneskelig erfaring og en solid forståelse for, hvor forskelligt vi reagerer og udvikler os, alt efter livssituation og personlighed.
Som uddannet socialrådgiver har jeg arbejdet med mennesker i krise og modstand, i konflikt, med psykiske udfordringer og komplekse relationelle problemstillinger. Jeg har stor erfaring med at skabe tillid og udvikling – også i svære livssituationer.
I mit virke som coach og mentor arbejder jeg med mennesker, der ønsker forandring og vækst. Det kan handle om et skifte i arbejdslivet, drømmen om at blive selvstændig, ønsket om at skabe en virksomhed, der er bæredygtig – både økonomisk og menneskeligt – eller temaer som selvværd, kærlighed og relationer.
Jeg har også mange års erfaring med at arbejde ude i virksomheder, hvor jeg har faciliteret workshops, teamudvikling og individuel coaching af ledere og medarbejdere. Her har fokus været på trivsel, samarbejde, stressforebyggelse og personlig udvikling – altid med udgangspunkt i virksomhedens konkrete behov.
Jeg er en del af underviserteamet på Sofia Mannings coachuddannelse, hvor jeg underviser i centrale coachingtemaer og fungerer som coachmentor og certifier. Her støtter jeg nye coaches i at udvikle deres faglighed, finde deres stemme og skabe et solidt fundament for deres virke.
Jeg er coach og familierådgiver for forsikringskunder ved et større pensionsselskab.

Kvaliteter
Som menneske og som coach møder jeg verden med nysgerrighed.
Jeg er optaget af at forstå – både mig selv, andre mennesker og den verden, vi er en del af.
Jeg er åben.
For nye perspektiver, viden og måder at leve og være i verden på. Jeg tror på, at vi vokser af at lytte og lære – også når vi er forskellige.
Jeg er rummelig.
Hos mig er der plads til hele dig – også det, der er usagt, sårbart eller endnu ikke formet i ord.
Jeg har en grundlæggende positiv tilgang til livet og en tro på, at vi alle har noget unikt at bidrage med.
Jeg værdsætter ærlighed og kærlig kommunikation. Jeg siger tingene, som de er – med respekt og med hjertet forrest.
Jeg har en række kvaliteter, som jeg værdsætter i både mit professionelle og personlige liv. Jeg er empatisk og møder mennesker, hvor de er, uden at dømme. Jeg er skabende og ser muligheder, som jeg handler på, og jeg tør gå nye veje og udfordre både mig selv og andre. Jeg er vedholdende og giver ikke op, når det kræver fokus og vilje.
Jeg arbejder autentisk og lever, som jeg lærer, hvilket skaber tryghed og tillid i de rum, jeg skaber. Jeg er professionel med stærke faglige fundamenter, og jeg er altid til stede og opmærksom på den, jeg arbejder med. Jeg har en positiv, åben tilgang og stræber efter at inspirere andre til at finde deres eget potentiale.
