Supervision af coachende karakter samt inhousecoaching

Jeg er certificeret og ICF-akkrediteret life- and business coach. Jeg brænder for at at hjælpe mennesker, som arbejder med at hjælpe andre mennesker, samt skabe de bedste rammer for disse i deres arbejdsliv.

 

Jeg er, udover at være coach, uddannet socialrådgiver. Jeg har været ansat i 2 forskellige kommuner, og har oplevet, hvordan det er at se kollegaer blive stressramte, tage arbejdet med hjem, så det påvirker den enkeltes privatliv, være ressourceslidte og med manglende motivation.

Nogle områder i livet kan vi som enkelt personer ikke kontrollere. Dette gælder selvfølgelig også på arbejdsmarkedet. Den enkelte medarbejder er ikke i kontrol over eksempelvis de mennesker de skal hjælpe og samarbejde med, organisationsændringer, udskiftning i personalegruppen, ny ledelse mv. Men min erfaring fortæller mig, at bl.a. bekymringer omkring det, som vi ikke kan kontrollere, er noget af det, der kan være med til at gøre os syge, hvis vi ikke er bevidste.

 

Statistikker viser, at 31 % af socialrådgivere er stressede hele tiden eller ofte (2018), hvilket er et bekymrende højt tal.

 

Hvad gør du, for at sikre dine medarbejderes trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø?

 

Socialrådgivere hjælper nogle af landets mest sårbare og udsatte mennesker, så de kan få den støtte og hjælp, som de har brug for. Jeg har ofte tænkt over, hvordan det kan være, at der ikke bliver gjort mere for socialrådgiverne, for at sikre deres arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen.

 

Jeg tror på, at det ikke handler om manglende lyst eller engagement i den enkelte medarbejders trivsel og i det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen, at der ikke er skabt en varig forbedring. Jeg ved, at der forsøges at skabe gode rammer på arbejdspladserne med forskellige tiltag. Jeg oplever dog også, at nogle tiltagene ikke giver den nødvendige effekt, for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø for medarbejderne.

 

Jeg tror på, at en kombination af både gruppesupervision af coachende karakter samt muligheden for individuelle coachende samtaler, vil skabe nogle værdifulde rammer for medarbejderne, organisationen og dermed også de borgere, som medarbejderen har med at gøre.

 

Hvis det ikke er nu, du skal gøre noget for dine medarbejderes trivsel, hvornår er det så?

Book en gratis og uforpligtende afklaringssamtale allerede i dag. 

Image by Christin Hume
  • Hverdagstrivsel for socialrådgivere

Du er velkommen i Facebook-gruppen "Hverdagstrivsel for socialrådgivere". Du kommer direkte til gruppen ved at trykke på Facebook-ikonet ovenover.

Skærmbillede 2021-05-11 kl. 13.38.51.png
Skærmbillede 2021-05-11 kl. 13.39.00.png